🌍 Worldwide levering med DHL 🚚 Gratis Levering i DK ved køb over 399 DKK

Hele Bønner Taster Pack Espresso, 4 x 250g.

Hele Bønner Taster Pack Espresso, 4 x 250g.

Normalpris
184,00 kr
Udsalgspris
184,00 kr
Normalpris
230,00 kr
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vores Espresso Taster Pack er den perfekte introduktion til vores sortiment af højkvalitets, håndristet, Single Estate espresso specialkaffe. Pakken indeholder vores fire ultra populære espresso ristede kaffebønner. Pakken er derfor ideel til dig, som ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af din kaffe, som elsker at prøve lidt forskelligt eller måske ikke har fundet en klar favorit i vores espresso sortiment endnu. 

PERU, ESPRESSO, 250g. FAIRTRADE & ØKOLOGISK
Vores espresso bønne fra Peru er lysristet og velegnet til den vante espressodrikker. Den er frisk, rund og syrlig med fine noter af lime- og passionsfrugt og en eftersmag med noter af dadler.

Peru-bønnen kommer fra Cajamarca - et område i Andesbjergene i det nordvestlige Peru. Her finder vi kooperativet COOPAFSI, der siden etableringen i 1969 har haft særligt én mission for øje, nemlig ligestilling i kaffeindustrien. Kooperativet har en unik tilgangsvinkel til kvindernes rolle på farmene, hvor de ikke kun deltager i plukningen og plantningen, men også i kvalitetskontrollen af den færdige kaffe – både når det gælder det fysiske og det sensoriske.

BRASILIEN, ESPRESSO, 250g. FAIRTRADE
Vores espresso bønne fra Brasilien er vores absolut mest populære espresso. Den er kraftfuld med noter af mørk chokolade, ristede hasselnødder og røde bær, nem at arbejde med og særdeles velegnet i kombination med mælk.

I regionen Minas Gerais i den sydøstlige del af Brasilien finder vi Kooperativet ASCARIVE. ASCARIVE blev grundlagt med tanke på at støtte op om de små farme og mange familier, der arbejder hårdt for at sikre en højkvalitetskaffe. Med dette fokus har de erhvervet sig Fairtrade certifikatet, samtidig med at de har formået at vokse og opretholde en kvalitet der gør, at de kan levere god kaffe gang på gang.

NICARAGUA, ESPRESSO, 250g. FAIRTRADE & ØKOLOGISK
Vores bønne fra Nicaragua har en ganske speciel betydning for vores rister, Malu. Det er nemlig kaffen hun udviklede og brugte til danmarksmesterskaberne i Barista i starten af 2020. Kaffen er fyldig og behagelig med tydelige noter af marcipan i aromaen og tørret kiwi og røget eg i smagen.

I regionen Madriz i det nordlige Nicaragua, nær grænsen til Honduras, finder vi kooperativet PROCAFE. PROCAFE blev grundlagt i 2011 af 32 små kaffefarmere og naboer. Ingen af de 32 kaffefarme råder over mere end 3,5 hektar hver. Farme i den størrelse ville sjældent kunne kæmpe sig ind på det internationale specialkaffemarked, og derved tilsikre sine bønder ordentlige forhold og lønninger. Ved at gå sammen har de skabt grundlag for gode arbejdsvilkår, for gratis skolegang til deres børn, og for at kunne drive et økologisk og Fairtrade landbrug.

COLOMBIA, ESPRESSO, 250g. FAIRTRADE & ØKOLOGISK
Vores espresso bønne fra Colombia er, ligesom bønnen fra Nicaragua, specialudviklet til brug i de danske kaffemesterskaber 2020. Den er mørkristet, særdeles fyldig og har noter af ristede mandler, røg, cocao nips og hyben.

Kaffen har sin oprindelse i regionen Tolima i den sydvestlige del af Colombia. Den spores tilbage til de familieejede farme i SURCAFE kooperativet. SURCAFE blev grundlagt i 2016 af 56 familier, der havde et fælles ønske at kunne skabe bedre levevilkår for dem selv og deres familie. Ved at gå sammen skabte de et bedre grundlag for eksport og derved bedre priser for deres kvalitetskaffe. Hos SURCAFE har de særlig stor tanke på miljøet og menneskene, derfor er kooperativet også både Fairtrade og økologisk certificeret.