Kaffebønner i særklasse


Kaffe betyder alverden for os, og derfor går vi meget op i, hvor vores kaffe kommer fra. Vi arbejder meget omhyggeligt med udvælgelsen af vores kaffe, samt hvilket kaffefarme vi samarbejder med. Det gør vi dels for at sikre at vores kunder får de bedste kaffebønner, men samtidig også for at forbedre levevilkårene for de lokale kaffefarmere og naturområder. Af samme grund er alle vores kaffer single-estate speciality kaffe, hvilket vil sige at kaffen kommer fra specifikke kaffefarme eller kooperativer med fuld sporbarhed. På denne måde ved vi præcis, hvor den enkelte kaffebønne kommer fra og har mulighed for at arbejde med dens oprindelse. Kaffebønnens rejse begynder hos vores lokale samarbejdspartnere, og fortsætter hele vejen til Middelfart i Danmark, hvor vores egen kafferister, Malu, håndrister kaffen, så du hver gang kan nyde en helt ekstraordinær kop kaffe hjemme hos dig selv.

Med bæredygtighed for øje har vi siden januar 2019 i fællesskab med WeForrest og Plastic Bank opnået en 100% CO2 og plastik neutral produktion, hvor vi samtidig kun anvender lokal vindmølle energi til alle elementer i produktionen. Det betyder blandt andet at vi i samarbejde med Plastic Bank opsamler 1 kg plastik fra naturen, for hver gang vi anvender 1 kg plastik i vores produktion. På samme måde planter vi træer i Zambia i fællesskab med organisationen WeForrest, for at kompensere for vores produktions CO2 udledning. Med disse nye bæredygtige initiativer kan du købe vores hele bønner kaffe med god samvittighed! 

Læs mere omkring vores bæredygtige initiativer her.


Derfor skal du vælge hele kaffebønner


Ved at vælge hele bønner frem for formalet kaffe forlænger du kaffens levetid, aroma og smag. Formalet kaffe skal helst drikkes inden for 14 dage, da aromaerne ellers forsvinder hurtigt efter at kaffebønnerne er blevet kværnet.  Hvis man derimod køber hele kaffebønner og kværner dem selv, kan kaffebønnerne holde sig meget længere, selv efter at posen er blevet åbnet. Det vil sige at man får meget mere smage og aroma ud af sin kaffe, hvis man kværner kaffebønnerne selv.

Hvordan skal kaffebønner opbevares?


Hele kaffebønner holder sig bedre en kaffe som er formalet, og kan holde sig helt op til 3-4 uger hvis kaffebønnerne opbevares korrekt.
Opbevar dine kaffebønner i en lufttæt beholder, så kaffen undgår kontakt med luft og dermed bibeholder den gode smag. Her kan du blandt andet anvende en kaffedåse eller glasbeholder.
Opbevar dine kaffebønner mørkt, da dette er med til at forlænge kaffens holdbarhed og levetid. Her er det specielt vigtigt at undgå at opbevare kaffen i direkte sollys.
Opbevar dine kaffebønner køligt, da varme har en negativ påvirkning på kaffe og kan minimere kaffebønnernes holdbar, hvorimod en kølig opbevaring er med til at sikre at din kaffe forbliver frisk.



Friskristede kaffebønner er noget helt særligt


Selvom vores kaffe kommer fra alle hjørner af verdenen, så rister vi vores kaffebønner med omhu på vores eget lokale risteri i Middelfart på Fyn. Kaffen håndristes på daglig basis af vores egen kafferister, Malu, for hele tiden at holde vores kaffebønner friske, og bibeholde kaffens herlige aroma og smag bedst muligt.  Så uanset om man er mest til espresso, filter eller stempelkande, så er du sikker på at få luksus kaffebønner af høj kvalitet.


Kaffebønner fra Brasilien, Bolivia og mange flere lande


Lad os tage dig med på en rejse gennem vores univers af enestående gourmet kaffe og find din egen personlige favorit.

BRASILIEN
Vi starter med vores brasilianske kaffebønne. Denne kaffe har sin oprindelse i det sydøstlige Brasilien, mere specifikt Minas Gerais regionen. Her finder man vores samarbejdspartner ASCARIVE, som blev etableret i 2008 med formålet om at producere høj kvalitets kaffe under ordentlige forhold, der tillader de lokale farmere og familier at øge deres indtægter. Denne kaffe er Fair Trade og er vores mest populære espresso, da den er dejlig nem at arbejde med – du får her de bedste kaffebønner til espressomaskine. Kaffen har en behagelig kraftfuld smag, med noter af blandt andet mørk chokolade, ristede hasselnødder og røde bær.

COLOMBIA
Med vores Colombia kaffebønner får du en 100% økologisk og Fairtrade kaffe, som kan spores tilbage til El Porvenir farmen i det sydvestlige Colombia. Farmen blev grundlagt af Rubiangel Peña España i 1990, som senere hen formede SURCAFE kooperativet som havde til formål at forbedre bæredygtigheden og bevare det gode liv for de lokale farmere i området. Vores colombianske kaffe er mørk og fyldig, og særlig velegnet til kaffedrikke med mælk. Her får du kaffebønner med smag af mandler, stenfrugter og citronskal, som også er velegnet som filterkaffe og stempelkande.

KENYA
Vores kenyanske kaffe håndplukkes i hjertet af det centrale Kenya lige ved foden af Mount Kenya. Her finder man kooperativerne KABARE og RUMUKIA, som til sammen har 19 vaskestationer. Særligt for denne kaffebønne er at den er 100% peaberry. Normalt består et kaffebær af to såkaldte “fladbønner”, men ved peaberry bønner finder man kun én bønne i kaffebærret – hvilket gør at bønnen er lille og rund, præcis som en ært. Kaffen er meget typisk afrikansk med noter af æbler, blommer, sød chokolade, samt røde skovfrugter. Derudover er dette vores suverænt bedste kaffe til stempelkande.

BOLIVIA
Vores Bolivia kaffe kommer fra CIAPEC kooperativet, som man finder i Caranavi regionen i det vestlige Bolivia. CIAPEC blev grundlagt i 2003 på baggrund af 137 kaffefamiliers ønske om at gøre op med den industrielle masse produktion af kaffe, som hverken bekymrede sig for miljøet eller bæredygtighed. I dag danner bæredygtighed rammerne for CIAPEC, samtidig med at de kæmper for fair vilkår for deres lokale kaffebønder. Denne bolivianske kaffe er indbegrebet af specialkaffe, da du får en helt anderledes kop kaffe med en let, delikat aroma af melon og græskar, samt en blid bitterhed med sød eftersmag af vanilje. Og kan du bedste lide dine kaffebønner økologiske er denne kaffe perfekt til dig, da den både er 100% økologisk og Fairtrade.

PERU
Vores Peru kaffe er også 100% økologisk og Fairtrade. Kaffen har sin oprindelse i Cajamarca regionen, et område i Andes bjergene i det nordvestlige Peru. Her samarbejder vi med COOPAFSI kooperativet, der siden grundlæggelse i 1969 har haft et særligt fokus på ligestilling i kaffeindustrien. COOPAFSI har en unik tilgangsvinkel til kvinders rolle på kaffefarmene, da kvinderne ikke kun deltager i plantningen og plukningen af kaffen, men også selve kvalitetskontrollen af det færdige kaffeprodukt. Dette er vores nyeste espresso, som er udviklet til den vante espressodrikker – perfekt egnet som kaffebønner til espresso. Det er en lysristet espresso, som har en frisk, syrlig smag med noter af blandt andet passionsfrugt og lime.

COSTA RICA
Vores Costa Rica kaffe kan spores tilbage til kooperativet COOPEDOTA i kaffe-regionen Tarrazu i det vestlige Costa Rica. COOPEDOTA der blev grundlagt i 1960 består i dag af 96 lokale familieejede kaffefarme. Fra COOPEDOTA får du en klassisk filterkaffe med en fyldig eftersmag, men med bløde noter af blandt andet karamel og modne kirsebær.

Kaffebønner køb dem her.


Hvilke kaffebønner skal jeg vælge?


Du skal altid vælge dine kaffebønner ud fra din foretrukne brygningsmetode. Eksempelvis er espresso kaffebønner ristet så de passer til brygning under tryk i en espressomaskine, med en mere bitter smag med næsten ingen syre. Er du mere til de traditionelle mælke kaffer, som cappuccino, cafe latte og macchiato skal kaffen også have en vis styrke for at smagen ikke forsvinder i den varme mælk. Ligeledes er nogle kaffer også mere velegnet til filter og stempelkande.

Oprindelse: Minas Gerais, Brazil
Farm: ASCARIVE
Noter: Chokolade, hasselnød og røde bær
Styrke: Kraftig
Brygning: Espresso

Oprindelse: Cajamarca, Peru
Farm: COOPAFSI
Noter: Lime, passionfrugt, dadler og rørsukker
Styrke: Medium-kraftig
Brygning: Espresso

Oprindelse: Tolima, Columbia
Farm: SURCAFE
Noter: Citronskal, ristede mandler og sten frugter.
Styrker: Medium
Brygning: Pour-over og stempelkande

Oprindelse: Tarrazu, Costa Rica
Farm: COOPEDOTA
Noter: Nødder, karamel og kirsebær
Styrker: Medium
Brygning: Pour-over, stempelkande og coldbrew

Oprindelse: Nyeri, Kenya
Farm: RUMUKIA and KABARE
Noter: Skovfrugter, blommer, æble og sød chokolade
Styrke: Mild-medium
Brygning: Pour-over og stempelkande

Oprindelse: Caranavi, Bolivia
Farm: CIAPEC
Noter: Vanilje, nødder, melon og græskar
Styrke: Mild-medium
Bygning: Pour-over , stempelkande og coldbrew


Hele bønner produkter




Loading
Loading