FRI FRAGT I DANMARK VED KØB OVER 399 DKK

KAFFEBØNNER
I SÆRKLASSE

Kaffe betyder alverden for os, og derfor går vi meget op i, hvor vores kaffe kommer fra. Vi arbejder meget omhyggeligt med udvælgelsen af vores kaffe, samt hvilke kaffefarme vi samarbejder med. Det gør vi til dels for at sikre at vores kunder får de bedste kaffebønner, men samtidig også for at forbedre vilkårene for de lokale kaffefarmere og naturområder. Af samme grund er alle vores kaffer single-estate speciality kaffe, hvilket vil sige at kaffen kommer fra specifikke kaffefarme eller kooperativer med fuld sporbarhed. På denne måde ved vi præcis, hvor den enkelte kaffebønne kommer fra og har mulighed for at arbejde med dens oprindelse. Kaffebønnens rejse begynder hos vores lokale samarbejdspartnere, og fortsætter hele vejen til Middelfart i Danmark, hvor vores egen kafferister, Malu, håndrister kaffen, så du hver gang kan nyde en helt ekstraordinær kop kaffe hjemme hos dig selv.

Med bæredygtighed for øje har vi siden januar 2019 i fællesskab med WeForrest og Plastic Bank opnået en 100% CO2 og plastik neutral produktion, hvor vi samtidig kun anvender lokal vindmølle energi til alle elementer i produktionen. Det betyder blandt andet at vi i samarbejde med Plastic Bank opsamler 1 kg plastik fra naturen, for hver gang vi anvender 1 kg plastik i vores produktion. På samme måde planter vi træer i Zambia i fællesskab med organisationen WeForrest, for at kompensere for vores produktions CO2 udledning. Med disse nye bæredygtige initiativer kan du købe vores hele bønner kaffe med god samvittighed!
 
Læs mere omkring vores bæredygtige initiativer her.
 

KAFFEBØNNER FRA BRASILIEN, BOLIVIA OG MANGE FLERE LANDE

Lad os tage dig med på en rejse gennem vores univers af enestående gourmet kaffe og find din egen personlige favorit.
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out

Vores brasilianske kaffe stammer fra Minas Gerais regionen i det sydøstlige Brasilien. Mere specifikt, har kaffen sin oprindelse i byen Carmo de Minas, som er ekstraordinært dedikeret til gourmet kaffe da byen primært består af kaffe farmere. ASCARIVE blev etableret i 2008 med det formål at producere gourmet kaffe under ordentlige forhold der tillader de små farmere at øge deres indtægter, samt anderkendelse af produkternes kvalitet, produktion efter etiske standarder, værne om miljøet.

Vores colombianske kaffe er fra El Porvenir, en farm i Huila regionen i det sydvestlige Columbia. Farmen blev grundlagt af Rubiangel Peña España i 1990, og han har en passion om at forbedre bæredygtigheden og bevare det gode liv for farmere i området. Af samme årsag blev Rubiangel en af grundlæggerene bag ASPROCUBARRAL, samt bestyrelsesmedlem af ”Cooperative of coffee Growers of Meta”, hvori begge disse organisationer arbejder på at forbedre bæredygtigheden.

I Las Capucas i Copán regionen i det vestlige Honduras støder vi på kooperativet COCAFCAL. Kooperativet blev grundlagt i 1999 som et af de første registrerede kaffekooperativer i Honduras. Siden etableringen har formanden Omar Rodriguez og de øvrige medlemmer arbejdet hårdt med et særligt mål for øje: at højne kvaliteten på kaffe dyrket i området og derved levevilkårene for bønnerne. Af denne grund modtager de over 700 medlemmer bag kooperativet hvert år, også undervisning i alle aspekter af kaffedyrkning, kvalitetssikring, økologisk landbrug samt certificeringer med mere.

I det centrale højland af Guatemala ligger byen Antigua og her har kooperativet De La Gente hovedsæde. Her, mellem 3 vulkaner, har kaffen de helt ideelle forhold for god vækst. Faktisk så gode forhold at bønnen er mærket SHB, der står for Strictly Hard Bean. For at blive mærket SHB skal kaffen vokse højt og ved en relativ lav temperatur, der gør at væksten er langsom og bønnen bliver derfor hårdere og mere kompakt end andre – noget mange mener man kan smage.

Al arabica kaffe siges at have sin oprindelse i Etiopiens bjerge. Legenden siger at en ung gedehyrde, Kaldi, en dag observerede at hans geder opførte sig mærkværdigt. Efter at have spist bær fra et hidtil ukendt træ hoppede og dansede selv den ældste ged. En monk overførte resultatet til mennesker, og mange hundrede år senere nyder vi nu stadig energien vi får, fra det vi i dag ved, er kaffetræet.

CIAPEC, kooperativet kaffen kommer fra, blev grundlangt den 3. april 2003 i Caranavi provinsen i det vestlige Bolivia. Her samledes 137 familieejede kaffefarme i deres ønske om at gøre op med den masseproduktion af kaffe, der fandt sted, som hverken var miljørigtig eller bæredygtig. Med den passion satser CIAPEC derfor alt på at skabe 100% økologiske og Fair Trade produkter med tydelig sporbarhed. Kort og godt, får du en kop god kaffe med god samvittighed.

Helt specielt for vores Kenya er, at den er 100% peaberry. Normalt i et kaffebær ligger der to såkaldte “fladbønner”, men ved et peaberry er der kun én bønne i bærret – hvilket betyder at bønnen er lille og rund, præcis ligesom en ært.

Kaffen stammer fra den nordøstlige del af Nyeri området i Kenya, lige ved foden af Mount Kenya. Her finder vi kooperativerne RUMUKIA og KABARE. Sammen har de 19 vaskestationer, som deres medlemmer supplerer kaffe til, før kaffen bliver sendt videre til tørring.

I regionen Madriz i det nordlige Nicaragua, nær grænsen til Honduras, finder vi kooperativet PROCAFE. PROCAFE blev grundlagt i 2011 af 32 små kaffefarmere og naboer. Ingen af de 32 kaffefarme råder over mere end 3,5 hektar hver - så små farme ville sjældent kunne kæmpe sig ind på det internationale specialkaffe marked, og derved tilsikre sine bønner ordentlige forhold og lønninger. Ved at gå sammen har de skabt grundlag for gode arbejdsvilkår, for gratis skolegang til deres børn, og for at kunne drive et økologisk og fairtrade landbrug.

Peru bønnen kommer fra Cajamarca - et område i Andes bjergene i det nordvestlige Peru. Her finder vi kooperativet COOPAFSI, der siden etableringen i 1969 har haft særligt én mission for øje, nemlig ligestilling i kaffeindustrien. Kooperativet har en unik tilgangsvinkel til kvindernes rolle på farmene, hvor de ikke kun deltager i plukningen og plantningen, men også i kvalitetskontrollen af den færdige kaffe - både når det gælder det fysiske og det sensoriske.

Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out
Sold out

DERFOR SKAL DU VÆLGE HELE KAFFEBØNNER

Ved at vælge hele bønner frem for formalet kaffe forlænger du kaffens levetid, aroma og smag. Formalet kaffe skal helst drikkes inden for 14 dage, da aromaerne ellers forsvinder hurtigt efter at kaffebønnerne er blevet kværnet. Hvis man derimod køber hele kaffebønner og kværner dem selv, kan kaffebønnerne holde sig meget længere, selv efter at posen er blevet åbnet. Det vil sige at man får meget mere smag og aroma ud af sin kaffe, hvis man kværner kaffebønnerne selv.

FRISKRISTEDE KAFFEBØNNER ER NOGET HELT SÆRLIGT

Selvom vores kaffe kommer fra alle hjørner af verdenen, så rister vi vores kaffebønner med omhu på vores eget lokale risteri i Middelfart på Fyn. Kaffen håndristes på daglig basis af vores egen kafferister, Malu, for hele tiden at holde vores kaffebønner friske, og bibeholde kaffens herlige aroma og smag bedst muligt. Så uanset om man er mest til espresso, filter eller stempelkande, så er du sikker på at få luksus kaffebønner af høj kvalitet.

HVORDAN SKAL KAFFEBØNNER OPBEVARES?

Opbevar lufttæt

Hele kaffebønner holder sig bedre en kaffe som er formalet, og kan holde sig helt op til 3-4 uger hvis kaffebønnerne opbevares korrekt.

Opbevar dine kaffebønner i en lufttæt beholder, så kaffen undgår kontakt med luft og dermed bibeholder den gode smag. Her kan du blandt andet anvende en kaffedåse eller glasbeholder.

Opbevar i mørke

Opbevar dine kaffebønner mørkt, da dette er med til at forlænge kaffens holdbarhed og levetid. Her er det specielt vigtigt at undgå at opbevare kaffen i direkte sollys.

Opbevar køligt

Opbevar dine kaffebønner køligt, da varme har en negativ påvirkning på kaffe og kan minimere kaffebønnernes holdbar, hvorimod en kølig opbevaring er med til at sikre at din kaffe forbliver frisk.

Vi behandler dine information ved brug af cookies til at forbedre hjemmesiden ydeevne og ved at tilbyde skræddersyet markedsføring efter dine interessenter. Ved fortsættelse af anvendelse af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies. Lær mere
Acceptere