FRI FRAGT I DANMARK VED KØB OVER 399 DKK

HELE BØNNER Taster Pack Filter 2 (4 x 250g)

HELE BØNNER Taster Pack Filter 2 (4 x 250g)

Normalpris
230,00 kr
Udsalgspris
230,00 kr
Normalpris
Udsolgt
Pris pr. stk.
pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Vores Taster Pack Filter #2 er, ligesom vores Taster Pack Filter #1, en perfekt introduktion til vores sortiment af filterkaffe-venlige, håndristede, Single Estate specialkaffe helbønner af højeste kvalitet. Pakken indeholder fire af vores populære filterkaffe-venlige kaffebønner. Pakken er derfor ideel til dig, som ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af din kaffe, som elsker at prøve lidt forskelligt eller måske ikke har fundet en klar favorit i vores sortiment af filterkaffe helbønner endnu. I denne Taster pakke får du:

HONDURAS, 250g. FAIRTRADE & ØKOLOGISK
Vores bønne fra Honduras er en sikker vinder og en af vores mest populære filterkaffer. Denne mediumristede kaffe har lyse, livlige og frugtige nuancer, som er i perfekt balance med den behagelige eftersmag af sød chokolade.

Las Capucas i Copán regionen i det vestlige Honduras støder vi på kooperativet COCAFCAL. COCAFCAL er beliggende i den vestlige del af Honduras i bufferzonen i Celaque National Park. Kooperativet blev grundlagt i 1999 som et af de første registrerede kaffekooperativer i Honduras. Siden etableringen har formanden Omar Rodriguez og de øvrige medlemmer arbejdet hårdt med et særligt mål for øje: at højne kvaliteten af kaffe dyrket i området og derved levevilkårene for bønnerne. I dag opererer de i 12 samfund der driver projekter, som gavner tusindvis af mennesker. Bæredygtighed er nøgleordet for de aktive medlemmer af kooperativet, der er dedikeret til at dyrke bæredygtige kaffer. Derfor modtager de over 700 medlemmer bag kooperativet hvert år også undervisning i alle aspekter af kaffedyrkning, kvalitetssikring, økologisk landbrug samt certificeringer med mere.

ETIOPIEN, 250g. FAIRTRADE & ØKOLOGISK
Vores bønne fra Etiopien er fin, syrlig og ganske typisk Etiopisk. Den kommer med en raffineret syrlighed, en forsigtig fylde og noter af bergamotte, citrus og lys chokolade. Den udvikler sig meget på tværs af forskellige temperature og brygningsmetoder, og er helt bestemt en kaffe der er sjov at nørde med.

Al Arabica kaffe siges at have sin oprindelse i Etiopiens bjerge. Legenden siger at en ung gedehyrde, Kaldi, en dag observerede at hans geder opførte sig mærkværdigt. Efter at have spist bær fra et hidtil ukendt træ hoppede og dansede selv den ældste ged. En munk overførte resultatet til mennesker, og mange hundrede år senere nyder vi i dag stadig den energi, vi får fra det vi i dag ved er kaffetræet.

COSTA RICA, 250g.
Vores bønne fra Costa Rica er som den eneste kaffe i vores sortiment ”Honey Processed”. Af denne grund er kaffen blød og fyldig. Den har en lav bitterhed og dejlig rene noter af modne kirsebær og karamel.

Costa Rica kaffen kan spores tilbage til kooperativet COOPEDOTA i Tarrazu området nær vestkysten af Costa Rica. COOPEDOTA blev grundlagt den 14. oktober 1960 af 96 små familieejede kaffefarme. I 1960’erne var det ikke nemt at være kaffefarmer i Tarrazu området - transporten var upålidelig, priserne hos den lokale vaskestation var uforudsigelig og viden om agronomi var begrænset. Alt dette betød at banken fik rigtig mange henvendelser fra fortvivlede farmere, og da de på et tidspunkt blev godt trætte af at fortælle det samme igen og igen, samlede de dem alle under et tag - og sådan blev kooperativet COOPEDOTA grundlagt.

GUATEMALA, ANTIGUA, 250g.
Vores bønne fra Guatemala Antigua har søde noter af fersken samt en fyldig bitterhed a lá valnød. Eftersmagen har afrundede noter af røg. Kaffen er ristet lidt mørkere end de andre filterkaffer, hvilket gør den spændende at eksperimentere med på forskellige bryggemetoder – også på espressomaskinen.

I det centrale højland i Guatemala ligger byen Antigua og her har kooperativet De La Gente hovedsæde. Her, mellem 3 vulkaner, har kaffen de helt ideelle forhold for god vækst. Faktisk så gode forhold at bønnen er mærket SHB, der står for Strictly Hard Bean. For at blive mærket SHB skal kaffen vokse højt og ved en relativ lav temperatur, der gør at væksten er langsom og bønnen bliver derfor hårdere og mere kompakt end andre – noget mange mener man kan smage.

Vi behandler dine information ved brug af cookies til at forbedre hjemmesiden ydeevne og ved at tilbyde skræddersyet markedsføring efter dine interessenter. Ved fortsættelse af anvendelse af vores hjemmeside accepterer du brugen af cookies. Lær mere
Acceptere